Her er Thomas Franks vilde løn i Tottenham
Det har ligget i kortene, at Thomas Franks løn i Tottenham ville være væsentligt højere end i Brentford, og det er den tilsyneladende også.
Bold.dk kan i hvert fald nu fortælle, at den danske træner har scoret en rigtig stor lønstigning i forbindelse med sit skifte til Tottenham.
Thomas Franks løn i Tottenham lyder på omtrent 70 millioner kroner årligt, og det er efter sigende en stigning på omkring 20 millioner kroner i forhold til Brentford.
Han har skrevet en treårig kontrakt med vinderen af Europa League, og derfor kan han se frem til at indkassere mere end 200 millioner i den periode.
Thomas Frank bliver med al sandsynlighed nu også den bedst lønnede danske fodboldtræner nogensinde.
Det er et job, han gennem et stykke tid har gjort sig fortjent til qua sit forrygende stykke arbejde i danskerklubben Brentford.
I 2016 kom Thomas Frank til London-klubben som assistenttræner efter en turbulent afslutning i Brøndby.
Efter to år som assistent under Dean Smith overtog han selv cheftrænerrollen i efteråret 2018, da Dean Smith drog videre.
Sidenhen første Thomas Frank klubben op i Premier League, hvor den sidenhen har etableret sig og senest opnået sin bedste placering nogensinde med en 10. plads.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.








