Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Her er scenarierne: De kan rykke ned i denne weekend

Af Emil Plovgaard
11.05.2024 Kl. 11:26

Sæsonafslutningen i Premier League nærmer sig med hastige skridt.

Meget kulminerer derfor i disse dage, og vi skal have afgjort, hvem der sikrer sig mesterskabet, hvem der sikrer sig europæisk kvalifikation og sidst, men absolut ikke mindst, hvem der sikrer sig overlevelse.

I forvejen har vi allerede fået svar på nogle af spørgsmålene.

Manchester City, Arsenal og Liverpool er alle sikre på en placering i top-fire, og de er derfor allerede nu sikret kvalifikation til den kommende sæsons Champions League.

Samtidig har vi fundet en nedrykker. En nedrykning indtraf allerede søndag 28. april for Sheffield United, som her tabte med hele 5-1 til Newcastle.

Der var derfor ikke det store at indvende imod, at Anis Ben Slimane og kompagni nu må en tur ned i Englands næstbedste række.

Denne weekend bliver ligeledes særdeles afgørende for flere klubbers skæbner. Sky Sports skriver, at både Burnley og Luton kan rykke ned fra Premier League denne lørdag.

Her er scenarierne: De kan rykke ned fra Premier League i denne weekend

Burnley rykker ned, hvis de ikke formår at vinde i lørdagens udekamp mod Tottenham, eller hvis Nottingham Forest vinder sin kamp mod Chelsea.

Luton rykker ned, hvis Nottingham Forest sikrer sig et bedre resultat. Luton skal møde West Ham på udebane. Luton rykker desuden også ned, hvis klubben taber, og Burnley vinder. Det skyldes, at Burnley skal møde Nottingham Forest på den sidste spilledag.

Samtidig er det allerede en kendsgerning, at både Leicester og Ipswich rykker op i Premier League.

Derudover skal fire klubber kæmpe om den sidste plads, der er lig med oprykning til Premier League.

Klubberne placeret på placeringerne fra 3 til 6 skal således afgøre det imellem sig. Her ligger Leeds, Southampton, West Bromwich og Norwich.

Norwich skal møde Leeds, mens West Bromwich skal møde Southampton i playoff-semifinalerne, som der tages hul på i morgen, søndag.

Læs også: Chelsea risikerer udelukkelse fra UEFA-turneringer

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce