Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Her er prisen for 'Damsinho'

Af Daniel Sichlau
08.07.2021 Kl. 05:26
Det bliver ikke nogen billig omgang, hvis Premier League-klubberne skal have fat i hele Danmarks Damsinho.

Onsdag aften gjorde han det igen: Stjal alle overskrifter.

21-årige Mikkel Damsgaard kanonerede et vidunderligt frispark ind bag en ellers storspillende Jordan Pickford. Et glimt af verdensklasse og endnu et bevis på, hvor meget potentiale den unge spiller besidder.

Nu kan transferguru-journalisten Fabrizio Romano løfte sløret for, hvad der skal lægges ved Kasse 1, hvis nogen skulle have lyst til at hente Damsinho.

I et tweet fortæller Romano at UC Sampdorias danske vidunderdreng kommer til at koste i omegnen af  €40-45 millioner euro, hvis man skal have fingrene i ham. Spilleren kom til klubben for bare €7 millioner euro, så det er en prisstigning på knap 800 procent. 

Lige nu og her er der stille på rygtefronten, hvad angår Damsgaard, men transfervinduet kommer formentlig til at rulle for alvor, når EM-slutrunden er helt og aldeles overstået.

Og hvem ved? Måske er der så Damsinho på menuen, når Premier League starter igen.

Følg med på vores Instagram-profil, hvor vi også opdaterer med nyheder, stats og meget mere:

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af PLBOLD.DK (@plbold)

Annonce