Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Her er Klopps 5 drømmesignings - og de 4 nødløsninger han må nøjes med

30.01.2021 Kl. 15:52
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Kort efter årsskiftet udtalte Jürgen Klopp, at det var meget usandsynligt, at Liverpool ville signe en midterforsvarer denne måned.

Spoler vi tiden knap fire uger frem, har piben fået en anden lyd. Fredag kunne Klopp til sit pressemøde bekræfte, at Liverpool nu forsøger at hente en forsvarer før mandagens deadline, fordi skadessituationen kun er forværret.

I den forbindelse tager vi et kig på, hvem Klopp angiveligt gerne så hentet – og hvem han angiveligt må nøjes med.

For ifølge Daily Mirrors David Maddock, der dækker Liverpool, er det RB Leipzig-duoen Ibrahima Konate og Dayot Upamecano, som topper tyskerens ønskeseddel. Derudover skulle Liverpool også have spillere som Ben White fra Brighton, Sven Botman fra Lille og OZan Kabak fra Schalke 04 på radaren.

Problemet er, at ingen af de fem førnævnte kommer til at koste mindre end £30 millioner, og den slags penge skulle ikke stå til rådighed lige nu, hvis man skal tro Mirror.

Derfor må Klopp nok nøjes med en lappeløsning, og det kunne meget vel blive Shkodran Mustafi. Sky Germany, London Evening Standard og The Athletic omtaler alle den 28-årige Arsenal-forsvarer som en kandidat, Liverpool lige nu har under luppen.Det

Det samme gælder angiveligt Issa Diop fra West Ham. The Athletic skriver, at Liverpool har været i kontakt med Londonklubben omkring den franske forsvarer, som skulle kunne forlade The Irons. Det vil dog formentlig kræve, at Liverpool forpligter sig til at købe ham permanent for mindst £20 millioner.

Derudover nævner ESPN Aaron Long fra New York Red Bulls som en potentiel løsning, Liverpool overvejer. Den amerikanske landsholdsanfører har fået grønt lys til at forlade MLS-klubben på en kortvarig lejeaftale, fordi den amerikanske liga alligevel er indstillet lige nu.

Torino-forsvarer Gleison Bremer skulle også være på blokken efter at være blevet scoutet af Liverpool gennem de senest måneder, og han skulle være relativt billigt til salg ifølge The Athletic.

LÆS DAGENS RYGTEBØRS HER!

 

Annonce