Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Her er forklaringen: Derfor straffes Everton hårdere end Forest

Af Emil Plovgaard
18.03.2024 Kl. 16:57

Mandag er Nottingham Forest blevet fratrukket fire point.

Det er sket som følge af, at klubben ikke har formået at leve op til de såkaldte Profit and Substainability-regler i Premier League.

Tidligere på sæsonen blev Everton også frataget point. Her var der i første omgang tale om 10 point, som dog siden blev reduceret til seks efter en succesfuld appel.

Nu kan mediet iNews så berette, hvorfor de to klubber ikke straffes ens.

LÆS OGSÅ:

Ny skade: Hjulmand udtager Superliga-profil

Vanvittige billeder: Cirkelsparker tilskuer i vildt kaos

Klopp udvandrede: Nu reagerer Niels Christian Frederiksen

Det skyldes, at Everton overtrådte en højere grænseværdi på £105 millioner, mens Nottingham Forest “kun” brød en grænseværdi på £61 millioner, da klubben var at finde i Championship i tre ud af de i alt fire relevante sæsoner.

På samme vis, som Everton gjorde det i sin tid, ventes Forest at appellere kendelsen i håbet om at få den reduceret.

Med den nuværende kendelse in mente rykker Forest under nedrykningsstregen i Premier League med et point op til Luton, der er placeret på 17.-pladsen.

Dermed går vi altså en spændende afslutning i vente i Premier League, hvor intet er afgjort, hverken i bunden eller i toppen af rækken.

Det er samtidig værd at notere sig, at Everton fortsat venter på svar for sin anden sigtelse, der endnu ikke er afgjort. Dermed kan The Toffees blive ramt af endnu en pointstraf, hvilket også er det mest sandsynlige scenarie.

Imidlertid er kilder hos Everton noget fortørnede over, hvordan Premier League er kommet frem til, at Forest kun skal straffes med fire point. Læs mere her.

Annonce