Her er FCK's skrækmodstandere i Champions League
FCK avancerede tirsdag aften til ottendedelsfinale i Champions League.
Det skete blandt andet på bekostning af Manchester United.
Københavnerne vandt med 1-0 mod Galatasaray i egen hule, mens United tabte 1-0 til Bayern München.
På mandag er der lodtrækning til ottendedelsfinalen, og her finder man frem til, hvem FCK skal møde i forårets knald-eller-fald-kampe.
Her er der to skrækmodstandere for den danske hovedstadsklub, hvis spillerne fra FCK selv skal vurdere.
Elias Jelert vil gerne undgå Real Madrid.
– Jeg er jo Real Madrid-fan, så Bernabeu kunne være stort. Men jeg mener også, at det er det bedste hold. Hvis vi møder dem, bliver jeg ikke sur, men jeg vil hellere møde et andet hold, hvor vi har bedre chance for at gå videre, lyder det fra Jelert til Ritzau ifølge Tipsbladet.
Mens Mohamed Elyounoussi gerne vil undgå de forsvarende Champions League-vindere fra Manchester City.
– Møder vi dem, bliver det en svær kamp. Men nu er det ferien, der er i fokus, siger den norske offensivspiller med en fortid hos Southampton, mens Kamil Grabara stemmer i.
Omvendt er der også, på papiret, nemmere modstandere, som kan være en fordel at møde. PLBOLD.DK har givet vores bud på, hvordan en ønskelodtrækning kan se ud. Læs mere her.
Her er de mulige modstandere for FCK:
Arsenal
Real Madrid
Real Sociedad
Manchester City
Borussia Dortmund/PSG
Atlético Madrid/Lazio
Barcelona/Shakhtar Donetsk