Her er favoritten i Europa League-finalen
Den 21. maj spilles Europa League-finalen mellem Manchester United og Tottenham i den spanske by Bilbao.
De to engelske storklubber spillede sig torsdag den 8. maj i finalen i den næstfineste europæiske klubturnering.
Manchester United var undervejs presset af Athletic Bilbao, der også var foran 1-0, men alligevel endte De Røde Djævle med at vinde hele 4-1 hjemme på Old Trafford i et opgør, hvor Rasmus Højlund blandt andre fik scoret. Det samlede resultat blev 7-1.
Tottenham var taget en tur til det nordlige Norge, hvor Bodø/Glimt var modstanderen, men Ange Postecoglous tropper kørte en sikker sejr på 2-0 i hus, og dermed endte det med en samlet sejr på 5-1 til englænderne.
Nu venter finalen i det nordlige Spanien om små to uger, og det er en kamp, hvor der er rigtig meget på spil for de to engelske storklubber.
En sejr i Europa League-finalen vil udløse en plads i Champions League næste sæson, og for både Manchester United og Tottenham er det eneste chance for at spille europæisk fodbold næste sæson, da begge klubber er skidt kørende i Premier League denne sæson.
Og hvem er så favorit til Europa League-finalen?
Bookmakerne vurderer, at det er ganske tæt mellem de to engelske klubber, men Manchester United har dog fået en lille favoritværdighed.
Europa League-finalen sendes på streamingtjenesten Disney+ den 21. maj.



















