Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Her er de syv regler for Premier Leagues storstilede plan om genåbning

Af Morten Bruun Jørgensen
30.04.2020 Kl. 14:36
Planerne for, hvordan Premier League har tænkt sig at genstarte, er blevet afsløret.

Et dokument på syv sider er blevet udformet, og i detaljer beskrives det, hvordan planerne er for at komme til at træne og spille fodbold i den bedste engelske række igen.

– Denne protokol kræver samtykke fra alle interessenter og klubberne, lyder det på første side af dokumentet, som the Mirror er kommet i besiddelse af.

De 20 klubber skal mødes fredag, hvor planen er på dagsordenen, og hvor de skal diskutere, hvorvidt det kan lade sig gøre at vende tilbage på træningsbanen den 18. maj, og om sæsonen så kan blive genoptaget den 8. juni.

Der er dog nogle retningslinjer, der skal følges, og dem har vi listet op herunder.

Her er overblikket over de regler, der skal opfyldes

● Spillerne skal bære ansigtsmasker på træningsanlægget

● Alt udstyr, herunder fodbolde, skal afsprittes før og efter brug

● Alle skal igennem en coronatest 48 timer inden, de vender tilbage i træning

● Spillerne skal parkere deres biler tre pladser fra hinanden

● Spillerne må ikke få massage, medmindre det er godkendt at klublægen

● Træningen vil i starten være begrænset til grupper af fem spillere

Desuden vil det også være forbudt at spytte på træningsanlægget

Annonce