Her er datoerne for FCK-kamp mod Manchester City
Det bliver Manchester City, som får dansk modstand i 1/8-finalerne i Champions League.
Sådan faldt lodtrækningen nemlig ud tidligere i dag, da Pep Guardiolas mandskab blev trukket op af bowlen, da FC København var en mulighed.
Dermed får vi en gentagelse fra opgørene sidste år i gruppespillet mellem de to klubber. Dengang tabte FC København med hele 5-0 på Etihad Stadium, mens kampen i Parken endte 0-0.
På sin hjemmeside har FC København annonceret, at det første opgør, som er i Parken, vil blive spillet enten den 13., 14., 20. eller 21. februar.
Returopgøret på Etihad Stadium vil blive spillet enten 5., 6., 12. eller 13. marts.
Det endelige spilletidspunkt forventes fastlagt senere i dag.
Her kan du se alle 1/8-finalerne i Champions League.