Her er betingelserne: Derfor skifter Real-back til Tottenham - og ikke til United
Sergio Reguilon har været på radaren hos Manchester United, men han ser i stedet ud til at ende i Tottenham.
Mourinho & Co. har forhandlet de grundlæggende betingelser på plads, som Manchester United ikke har formået.
Ifølge den spanske avis AS vil Tottenham betale €30 millioner – svarende til 223 millioner kroner – for den spanske back, og i aftalen vil der være yderligere to betingelser, som Manchester United nægtede at gå med til.
Real Madrid vil få en tilbagekøbsklausul på €35 millioner eller €40 millioner, som de kan aktivere inden for de næste to år. Dermed kan Tottenham se frem til en fortjeneste på enten €5 millioner eller €10 millioner, hvis Real Madrid gør brug af klausulen.
Skulle Real Madrid ikke udnytte klausulen de næste to år, vil de også indføre en klausul i aftalen med Tottenham, der gør, at de kan matche et bud, hvis Tottenham accepterer et bud fra en anden klub.
Bale-agent bekræfter Tottenham-forhandlinger