Her er angriberen Liverpool vil have
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
Liverpool er gået på jagt efter en angriber, der skal være klubbens fremtidige talisman i forreste linje.
Efterhånden er tålmodigheden med Darwin Nuñez ved at slippe op, selvom klubben efter sigende har afvist et kæmpe bud på angriberen. Det ændrer dog ikke på, at landsholdsspilleren fra Uruguay kan være fortid senest til sommer.
Mandag opstod der så et interessant rygte, hvor Merseyside-klubben blev sat i forbindelse med en ung angriber.
TRANSFEROVERBLIK: PREMIER LEAGUE I JANUAR 2025
Det var Sky Sports-journalisten Florian Plettenberg, som kunne fortælle, at der allerede var forhandlinger i gang.
– Liverpool har indledt forhandlinger med FC Nürnberg angående en sommertransfer for Stefanos Tzimas. Der var et telefonopkald for et par dage siden. Klubben har også talt med spillerens lejr, kunne journalisten fortælle.
Han kunne samtidig også fortælle, at FC Nürnberg planlægger at aktivere hans købsoption på 135 millioner kroner. Luge nu er han således kun lejet i den græske klub PAOK. Herefter er 2. Bundesliga-klubbens plan at sælge ham med profit til sommer.
For de fleste er 19-årige Stefanos Tzimas muligvis et ganske ukendt navn på den store scene. Det er ikke så underligt, for inden denne sæson havde han blot spillet 279 minutter i den bedste græske fodboldrække.
I sommer havnede han hos FC Nürnberg på en lejeaftale, og her har han fået et stort gennembrud. I 14 kampe i den næstbedste tyske række har han scoret otte mål og lavet to assists. Derudover har han også fået et direkte rødt kort.
Tzimas fyldte 19 år den 6. januar, og han er en del af det græske U21-landshold. Tidligere har han også spillet for flere af de andre græske ungdomslandshold.
Kort efter sin 17-års fødselsdag blev han PAOKs yngste målscorer nogensinde. Han kom til klubben som syvårig. Kort efter sit gennembrud på klubbens B-hold fik han chancen på førsteholdet.
Han beskrives som en angriber, der er god til at drive bolden fremad. De tørre tal viser også, at han ekstremt opsat på at forsøge at afdrible sine modstandere.
Til gengæld har han indtil videre en skidt statistik med at vinde sine luftdueller. Han rager ellers 186 centimeter op i vejret, hvilket er samme højde som Liam Delap. Den unge englænder regnes som en af fysisk stærkeste angribere i Premier League og er en helt anden type. Tzimas er i højere grad en løbestærk angriber, der også kan drible.
Foruden Liverpool er også Chelsea, Brighton, Aston Villa og flere tyske klubber sat i forbindelse med Tzimas.


















