Henter tidligere United-stjerne: Nu planlægger Real Madrid næste træk
Real Madrid har mandag sikret sig sommerens tredje defensive signing med tilgangen af Alvaro Carreras fra Benfica.
Benfica har måttet give efter i kampen om at holde den spanske venstreback, selvom klubben afviste de første tilnærmelser.
Carreras, der har repræsenteret Real Madrid på ungdomsniveau, har også en fortid hos Manchester United, men nu er han altså tilbage i den spanske hovedstad.
Carreras er netop nu på sommerferie, men ikke desto mindre blev han mandag præsenteret i Real Madrid.
Real Madrid håbede tidligere at kunne gennemføre handlen for omtrent 300 millioner kroner, men der måtte flere moneter op af portemonnæen, førend et skifte kunne lade sig gøre.
Benfica havde ikke noget valg, da frikøbsklausulen på 375 millioner kroner blev aktiveret. Når det sker, er det kun spilleren selv – i dette tilfælde Carreras – der kan sige nej til et skifte, og det ønskede han som bekendt ikke.
Real Madrid har dog indgået en særlig aftale, således frikøbsklausulen betales i flere rater og ikke lige med det samme, sådan som det ellers er kutyme.
Carreras’ ankomst til Bernabeu betyder, at der stilles alvorlige spørgsmålstegn ved, om Fran Garcia og Ferland Mendy har nogen gangbar fremtid i den spanske hovedstad. De to spillere blev forud for købet rygtet på vej væk, og de spekulationer tager nu for alvor fart.
Efter Mbeumo: United klar til at sikre sig ny stjerne
Nu er næste træk afsløret
Garcia spillede alle seks kampe ved VM for klubhold, og han imponerede undervejs, mens Mendy ikke optrådte som følge af en skade.
I den kommende sæson ser det sort ud med chancen for spilletid, og derfor er den spanske landsholdsspiller på jagt efter en ny udfordring.
Den spanske avis Diario Sport melder, at den italienske storklub AC Milan forbereder et bud på 150 millioner kroner, og med tanke på situationen, er det nok et, som Real Madrid vil gå med til.
AC Milan er på jagt efter en ny venstre back, efter at Theo Hernandez tidligere på måneden forlod klubben til fordel for Al-Hilal fra Saudi-Arabien.
Osimhen gik amok – nu stikker det helt af



















