Henry kigger tilbage: Premier Leagues fem bedste momenter i 2015

1. Leicesters fantastiske år – Henry fortæller: 
– Hvad Leicester har lavet er som et eventyr. Man skal give Nigel Pearson kredit for at starte det og få dem igang med den sejrsrække, der holdt dem i Premier League – det håber jeg, at folk ikke glemmer. Også godt arbejde til Claudio Ranieri, der har taget det job og givet sine spillere tro. Jamie Vardy, Riyad Mahrez og N'Golo Kante, der er en af sæsonens bedste signings, har alle spillet virkelig godt. Troen de har på, at de kan vinde over enhver, der står foran dem, er utrolig. Leicester City er et glimrende eksempel for andre klubber, der måske ikke har pengene til at udfordre top seks-klubberne. 

2. Jamie Vardys form – Henry fortæller: 
– Vardy er gået et par år tilbage. Da jeg spillede var enhver angriber i ligaen som ham – en angriber der jagter alle bolde, løber meget og tackler alt. Selv hvis en bold er på vej ud kan man ikke lade den gå, når Vardy er i områder – han kommer til at jagte den. Han får én til at løbe for enhver bold. Læg så til, at han kan score mål. At slå Ruud Van Nistelrooys rekord når man spiller på et hold som Leicester – godt arbejde. Jeg elsker, hvordan Vardy har givet lysten tilbage i spillet, hvilket har været en mangelvare i Premier League i de senere år. 

3. Harry Kane: Intet one-season wonder – Henry fortæller: 
– Hvilket år han har haft. Men han er mere end blot en målscorer – ingen nævner egentlig hans arbejdsrate, der ikke kan beskrives. Han tilbyder altid en løsning for sit hold, og bevæger sig hele tiden. Det lignede i starten af sæsonen, at han havde mistet en smule af sin coolness foran målet – men han har fået det tilbage. Siden han fik det første mål i sæsonen har han ikke kigget tilbage. Ja, han spiller for Tottenham, men man skal give kredit, når det er fortjent. 

4. Chelsea: Heroes to zeros – Henry fortæller: 
– Vi taler om et hold, der var top, og så næsten kom ned i bunden af tabellen. Jeg forstår virkelig ikke, hvad der skete der. Spillerne bør føle ansvar for dette. Jeg håber, at de gør det – hvis man elsker spillet og elsker klubben bør man i hvert fald. Uanset enhver situation skal ens stolthed på et tidspunkt til reagere, og det har det ikke gjort i store dele af denne sæson. Der er masser af tid for Chelsea, men det er meget svært at forklare hvad der er sket ved den fodboldklub. Vi har set alle historierne, men vi var ikke i omklædningsrummet – det er der, der skal ændres noget, og hurtigt. 

– Jeg føler sympati for Mourinho. Spillerne har en stor rolle at spille. Man kan ikke fyre et helt hold, så for at gøre noget er det manageren, der skal gå. Mourinho er stadigvæk Chelseas bedste manager nogensinde, men også den bedste nogensinde i fodboldhistorien. 

5. Louis van Gaals frustrationer – Henry fortæller: 
– Det ligner ikke, at han kan få det hold igang. Han har vundet så meget, han har erfaring, alt. Men kender han sit hold? Ved han, hvem han vil have til at spille? Til tider er de for fastlåste, for forudsigelige, det er ikke det Manchester United jeg kender. De var på markedet efter mål og fart, og det fik de i Anthony Martial. Han scorede mål, og så pludseligt spiller han i venstre side, en anden dag i højre side. Ashley Young er én dag en venstrekant, så højre back og så venstre back. Marcos Rojo starter, så starter han pludseligt ikke i en måned, og så kommer han tilbage. Daley Blind er in, og så er han pludselig ikke in mere. Jeg tror ikke, han kender sit hold. Han stoler ikke på gutterne endnu,