Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Henry hylder Rashford: Han er en træners drøm
Efter Zlatan Ibrahimovic' skade er Marcus Rashford nu Jose Mourinhos foretrukne som topangriber.
Den unge komet har også gjort det godt, og tidligere på ugen scorede han målet mod Celta Vigo, der sikrede Manchester United en sejr på 1-0.
Han får nu ros af Arsenal- og Premier League-legenden, Thierry Henry.
– Rashford kan formentlig gøre mere skade som topangriber i stedet for kantspiller. Han giver Mourinho flere muligheder, siger Henry ifølge Daily Mirror.
– Jeg kan virkelig godt lide ham. Han er hurtig, har et stort løbepensum, er direkte, scorer mål og klager ikke. Han er en lokal knægt. Han er en træners drøm, lyder det fra Henry.
Annonce