Henry: Fire hold kan vinde Premier League
Arsenal tabte søndag aften vigtige point i toppen af Premier League, da de hjemme på Emirates måtte se sig slået af Chelsea. Weekendens resultater betyder samtidig, at Tottenham blander sig i titelkampen. The Lillywhites slog Crystal Palace med 3-1 og er blot to point efter Manchester City og Arsenal.
Den tidligere Arsenal-profil Thierry Henry, der i dag er ekspert på engelske Sky Sports, indrømmer, at Mauricio Pochettinos mandskab er en seriøs del af titelkampen:
– Tottenham er kommet ud af ingenting. De er blot to point efter Arsenal og Manchester City, men ingen har for alvor troet på dem i mesterskabskampen, siger franskmanden til Sky Sports.
– Faktum er, at de kun har fem point op til Leicester på førstepladsen, så for mig at se er der fire hold som kan vinde Premier League i denne sæson.
– Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle sige det, men Tottenham skal tages seriøst fra nu af, slutter Thierry Henry.