Henry: Disse fem klubber kæmper om mesterskabet
Leicester fører i øjeblikket Premier League til stor overraskelse for alle. Alligevel er Kasper Schmeichel & Co. ikke blandt Henrys titelkandidater.
Den tidligere Arsenal-stjerne udpeger fem hold, der kæmper med om titlen.
– For mig er det Manchester United, Manchester City, Arsenal, Tottenham og måske Liverpool, der kæmper om mesterskabet, skriver Henry i sin klumme hos The Sun.
– Chelsea skal ikke engang tages til overvejelse. Hvis de kommer tilbage til top fire, vil det ikke bevise andet end hvor dårligt topholdene gør det.
– Hvis Chelsea havde spillet som i sidste sæson, ville de være ti point foran nu med den ene hånd på trofæet, men hver gang de har haft muligheden for at komme med i toppen, har de forspildt den, slutter Henry.
Hvilke hold tror du kommer til at kæmpe om titlen?