Henriquez: Zaragoza-lån var vigtigt
Den 20-årige skiftede til United fra Universidad de Chile i 2012, og i noget af første sæson var udlejet til Wigan. I sidste sæson tørnede han så ud for Real Zaragoza, som han spillede 25 kampe for og scorede 6 mål.
Det har vist sig, at det har været et gavnligt ophold, hvilket han håber, han kan tage med til Old Trafford.
– Jeg nød det. I første halvdel af sæsonen spillede jeg en masse kampe, men den anden halvdel var svær, fordi jeg blev skadet. Jeg blev syg, så jeg spillede ikke så mange kampe, som jeg havde håbet på, fortæller Henriquez til ManUtd.com.
– Men det var godt for mig. Jeg spillede trods alt en del kampe, og jeg scorede nogle mål. Det var godt for mig. Erfaringen var vigtigt, fordi jeg spillede ikke her(red, Manchester United), så jeg rejste til Spanien og spillede en masse kampe og fik en masse erfaring, fortsætter Henriquez.
Henriquez er nu tilbage i Manchester, hvor han håber, han falder i Van Gaals smag, når han engang vender tilbage fra holdets pre-season tur i Amerika.
– Jeg nyder helt klart altid at være her i United. Nu håber jeg bare på at få en god pre-season og få en chance på førsteholdet, men det kræver hårdt arbejde, og jeg skal gøre mit bedste, slutter Henriquez.