Henderson: Vi fortjente sejren
Liverpool vandt fredag aften med 2-1 over Chelsea i Premier League. En stor sejr for Jürgen Klopps tropper, der vandt på et pragtmål af kaptajn Jordan Henderson. Efter kampen fortæller Henderson, at han er godt tilfreds med sit mål, men mest af alt selvfølgelig tilfreds med en ''fortjent'' sejr til Liverpool.
– Vi holder det gode momentum kørende med sejren. Jeg synes, vi har trænet godt på det seneste og vi havde da også en god følelse inden kampen. Vi vidste godt, det ville blive svært, fordi Chelsea er et godt hold, men jeg synes vi forsvarede godt, angreb godt og fortjente de tre point, siger Henderson til BBC Sport efter kampen og fastslår:
– Det var på tide jeg scorede, men som jeg altid siger, så er det vigtigste holdet og de tre point, lyder det fra Henderson.
Liverpool er med sejren a point med Chelsea på tredjepladsen og Everton på andenpladsen med 10 point efter fem kampe.