Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Henderson: Lallana går en stor sæson i møde

27.07.2015 Kl. 07:54
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Adam Lallana har ikke for alvor udfoldet sit store potentiale på Anfield efter en række skadesproblemer i sidste sæson, men det kommer til ændre sig nu, fastslår Jordan Henderson. 

27-årige Lallana har nemlig vist rigtig gode takter i klubbens træningskampe mod Thailand All Stars og Brisbane Roar, hvor han scorede to afgørende mål og fremviste sublimt spil. 

– Sidste år (på pre-season, red.) blev han skadet, men da han forsøgte at kæmpe sig tilbage og blive fit, kom skadesproblemerne tilbage gennem sæsonen, fortæller Henderson til LFCTV. 

– Jeg har ondt af ham i sidste sæson, men Adam er en topspiller. Han har helt fantastiske kvaliteter, og så har han et godt kendskab til spillet. Jeg har fortalt ham, at jeg forventer store ting fra ham i den kommende sæson.

– Det er en stor sæson for ham, det ved han også godt, men jeg er sikker på, at han har evnerne og arbejdslysten til at opnå store ting. 

Adam Lallana skiftede fra Southampton til Liverpool sidste sommer, hvor han sammen med Dejan Lovren og Rickie Lambert tog turen fra St. Mary's Stadium til Anfield i Merseyside. 

 

Annonce