Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Henderson: Har ondt resten af min karriere

05.12.2015 Kl. 09:43
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Jordan Henderson blev udpeget som ny anfører i Liverpool efter Steven Gerrards afsked i sommers, og der var store forventninger til den tidligere Sunderland-spiller inden sæsonen.

Anføren har dog fået ødelagt en stor del af sæsonen og har siddet ude det sidste lange stykke tid. Henderson er nemlig blevet diagnosticeret med Plantar Fasciitis, som er en slags kronisk hælsmerte.

Henderson ser umiddelbart ikke ud til at kunne slippe af med problemet, og derfor forsøger midtbanespilleren at vænne sig til smerten.

– Det var uudholdeligt. Hver eneste gang jeg plantede min fod i jorden føltes det som brændende, stikkende nervesmerter, har Henderson sagt til The Telegraph.

– Der gjorde endda ondt, når jeg lå ned. Det går meget bedre nu, men spørgsmålet er, om det vender tilbage?

– Det er en svær tid og især med sådan nogle skader her. Da jeg slog mellemfodsknoglen vidste jeg præcis, hvor lang tid jeg ville sidde ude. Der kunne jeg fokusere på hvert eneste skridt, og hvad man skulle gøre for at komme tilbage.

Henderson blev indskiftet i sidste spillerunde mod Swansea. Forinden havde han ikke optrådt for klubben siden slutningen af august.

Annonce