Henderson: Bedre start end i 2013/14-sæsonen
I 2014 havde Liverpool alt i egne hænder, efter at have slået deres nærmeste konkurrent, Manchester City, på Anfield med 3-2 i et brag af en kamp.
Liverpool endte dog med at smide det hele væk med nederlag til Chelsea og et smertefuldt pointtab i Crystal Palace, hvorfor City løb med titlen.
Jordan Henderson var med på Brendan Rodgers' hold i 2013/14-sæsonen, men han mener, at Liverpool har startet denne sæson bedre end den sæson, hvor Liverpool ellers var suveræne i de første fem kampe, hvor det blive til 15 point.
– Jeg synes ikke, vi startede den sæson så godt som denne sæson, fortæller Henderson til Sky.
– I denne sæson føler jeg virkelig, at vi er kommet flyvende ud. Vi har gjort, hvad manageren ville have os til.
Henderson tilføjer, at han foretrak at spille europæisk fodbold, men at det nu giver dem en fordel, da de har mere tid til at forberede sig på kampene. Liverpool stod i samme situation i 2013/14.