Henderson afslører: Dette overbeviste mig om skifte til Saudi-Arabien
Den tidligere Liverpool-stjerne Jordan Henderson modtog tidligere på sommeren stor kritik for sit skifte til Al-Ettifaq, der hører til i Saudi-Arabien.
Ikke mindst fordi Henderson har været bannerfører for LBGTQ+-bevægelsen i England og blandt andet båret regnbuearmbånd, når han har været anfører.
Derfor krævede skiftet da også grundige overvejelser, fortæller Henderson nu selv.
– Du fortæller, at du havde overvejelser omkring skiftet. Hvad handlede de om, blev Henderson spurgt.
– Alt. Om situationen med LGBTQ-bevægelsen, og alt der bliver rapporteret i Saudi-Arabien, min familie, fodbold, holdkammerater. Og jeg siger ikke dette, så folk kan tænke 'nå ja'. Jeg forsøger at give noget indsigt i, hvordan det er. Jeg talte med mange forskellige mennesker, som jeg stoler på, og som kender mig, og som vil udfordre mig.
Men Henderson blev alligevel overbevist om, at skiftet til oliestaten var en god idé.
– Jeg mener, der ville være kritik, uanset hvad jeg gjorde, om jeg blev eller skiftede. Så jeg var grundlæggende nødt til at træffe den beslutning, der var bedst for mig og min familie. Fodbold er fodbold.
– Så forlader jeg for at prøve noget nyt, for at udvikle spillet, jeg elsker, i et andet land, og udvikle ligaen til at blive en af de bedste i verden? Det er noget, der begejstrer mig, for jeg vil udvikle sporten overalt i verden. Og den følelse voksede på mig, siger Henderson i et stort interview med The Athletic.
TOPHISTORIER LIGE NU