Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hemmeligt projekt afsløret: Her skal Manchester United være mestre

Af Emil Plovgaard
26.09.2024 Kl. 19:11
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester Uniteds administrerende direktør, Omar Berrada, har fortalt personalestaben, at det er klubbens store målsætning at vinde Premier League-titlen i 2028.

Det skriver det troværdige medie The Athletic.

Læs også: Ole Gunnar Solskjær siger ja til United-jobbet

Det vil være 150-året for klubbens stiftelse.

Berrada tilsluttede sig United i juni, efter at han senest havde været hos lokalrivalerne fra Manchester City.

Han henvendte sig til medarbejderne på et møde på Old Trafford sidste onsdag, og her udlagde han ambitionerne, der deles af klubbens nye medejer, Sir Jim Ratcliffe, og den øvrige topledelse.

Berrada berettede her om ‘Projekt 150’, der som nævnt kolliderer med, at det i 2028 er 150 år siden, at Manchester United blev til.

Klubben blev i første omgang døbt Newton Heath dengang i 1878, inden den så senere skiftede navn til Manchester United i 1902.

Det er ikke kun mændene, der skal vinde mesterskabet i 2028. Det samme er ambitionen på kvindeholdets vegne, slog Berrada fast. De har ikke vundet mesterskabet før.

Der venter et stort stykke arbejde forude for De Røde Djævle, som i øjeblikket befinder sig på 11.-pladsen i Premier League.

Onsdag blev det til et skuffende 1-1-resultat mod FC Twente fra Holland i Europa League. Det er ifølge The Athletic det lavestrangerede hold, som klubben kommer til at møde på Old Trafford i løbet af turneringen.

Læs også: Toni Kroos havde aftale på plads med Premier League-klub

Et stigende pres på Erik ten Hag har ført til, at Ole Gunnar Solskjær tidligere torsdag blev forholdt muligheden for at blive ny manager for Manchester United. Her var nordmandens svar.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce