Hemmelig plan afsløret: United vil hente legende retur
Manchester United kan være på vej til at hente en vaskeægte legende tilbage til klubben, lyder det nu i en opsigtsvækkende melding.
Det var i sommeren 2023, at den spanske målmand forlod United efter 12 år i klubben, hvor det blev til Premier League-guld, triumf i FA Cuppen og Europa League samt to liga cup-triumfer.
Han blev ikke tilbudt nogen ny aftale hos Manchester United, og derfor blev hele 2023/24-sæsonen tilbragt uden nogen arbejdsgiver.
Sidste år skiftede spanieren dog til italienske Fiorentina, og her har han gjort det ganske fornuftigt.
I sidste uge blev det til en følelsesladet retur til Old Trafford, hvor han fik en varm velkomst af hjemmepublikummet.
United har denne sommer kigget på målmandsløsninger, da hverken André Onana eller Altay Bayindir har formået at overbevise klubbens cheftræner Rúben Amorim.
Derfor er klubben nu i hemmelige forhandlinger om at bringe klublegenden David de Gea tilbage til klubben, skriver The Sun.
De Røde Djævle har erfaret, at den 34-årige spanier i sin Fiorentina-kontrakt har en klausul, der gør ham tilgængelig for en relativ lille sum.
Der har været diskrete opkald i kulissen, efter at De Gea viste sig fornemt frem i testkampen forleden.
Ideelt set vil United gerne skille sig af med Onana eller Bayindir for at frigøre lønkroner, og mon ikke de fleste tilhængere af klubberne gerne så et sådant skifte ske.
Samtidig er det kommet frem, at United-stjerne fortryder sit skifte til klubben. Læs mere her.


















