Helt vildt: Så mange penge kan Liverpool stadig bruge
Liverpool har brugt mere end to milliarder kroner på nye spillere denne sommer, men der er råd til at bruge meget mere.
Florian Wirtz, Jeremie Frimpong, Milos Kerkez og senest Hugo Ekitiké har kostet mere end to milliarder kroner at hente denne sommer.
The Reds har slået transferrekord med købet af Florian Wirtz, og samlet set har klubben aldrig brugt flere penge i ét transfervindue.
Alligevel er der uden problemer råderum til at bruge mange flere penge – faktisk så mange, at klubben også kan købe Alexander Isak.
Stor indtjening
I den seneste sæson vandt klubben det engelske mesterskab, og det betød en indtjening på 1,5 milliarder kroner i præmiepenge fra Premier League.
Derudover var 2024/25-sæsonen den første fulde sæson, hvor klubben drog fordel af, at Anfield Road End har fået en større kapacitet.
Samtidig træder en ny trøjesponsoraftale med Adidas i kraft fra den 1. august, og den er mere værd end den aktuelle aftale med Nike.
Lave udgifter
I de seneste transfervinduer har klubben ikke brugt mange penge på at hente nye spillere.
Sidste sommer blev der således blot brugt 301 millioner kroner på at hente Federico Chiesa og Giorgi Mamardashvili.
De lave transferudgifter giver råderum i transferbudgettet.
Ekspert er begejstret
– Liverpool er en superklog fodboldklub. De har en utrolig stærk position i forhold til de økonomiske regler.
– Ud fra de traditionelle big six-klubber har de brugt færrest penge over de seneste tre år. Kun 2,8 milliarder kroner, og det inkluderer købet af Florian Wirtz.
– De har stadig masser af råderum med transferbudgettet. Et køb af en angriber vil formentlig deles ud i rater, og det betyder, at omkostningerne kan spredes ud over flere sæsoner, siger fodboldøkonomen Kieran Maguire.
Han siger således også til talkSPORT, at Liverpool fortsat har mulighed for at spendere op mod 1,7 milliarder kroner yderligere denne sommer uden, at det skaber problemer.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.


















