Helt vildt: Martin Braithwaite scorer kassen
Den tidligere danske landsholdsspiller Martin Braithwaite kan se frem til at få en klækkelig lønforhøjelse hos Gremio.
Sådan lyder det fra den brasilianske journalist César Cidade Dias ifølge Tipsbladet.
Journalisten fortæller i programmet Segue o Fio, at Martin Braithwaite kommer til at stige markant i løn fra den kommende sæson.
Angriberens løn i Gremio kommer til at stige fra omtrent 18 millioner kroner årligt til 30 millioner kroner om året.
Det må siges at være en markant lønstigning, og det er også ganske bemærkelsesværdigt taget situationen i betragtning.
Martin Braithwaite tilbage fra slem skade
Danskeren er blevet 34 år gammel, og han de første par måneder af den nye sæson med en alvorlig skade i akillessenen.
I de seneste tre ligakampe har han været tilbage på banen, men her er det blot blevet til omkring et kvarter på banen i hver af kampene.
Åh nej, AGF: Tre spillere misser kampen mod FC Nordsjælland
Han har spillet for Gremio siden sommeren 2024, og han har kontrakt med den brasilianske klub frem til udgangen af 2027.
Samlet set har han spillet 59 kampe for klubben med 23 scoringer og fem assists til følge.



















