Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Helt vildt: Liverpool har planer om fem nye signings

20.02.2025 Kl. 20:56

Liverpool er på udkig efter forstærkninger i det transfervindue, der venter forude.

Tidligere på dagen kunne vi skrive om, at klubben har fokus rettet mod en svinedyr Brighton-stjerne, som kan koste på den gode side af en milliard danske kroner.

LÆS OGSÅ: Lamine Yamal indgår kæmpe aftale

Og til sommer får klubben desuden tilgang af den georgiske landsholdsmålmand Giorgi Mamardashvili, som klubben sidste sommer hentede fri af sin kontrakt med Valencia. Han blev dog udlejet tilbage dertil for den resterende del af denne sæson.

Hele fem signings kan være på vej til Anfield til sommer, skriver Give Me Sport.

The Reds forbereder sig i øvrigt på en tilværelse uden 32-årige Mohamed Salah og 33-årige Virgil van Dijk, som har kontraktudløb til sommer. Selv hvis det skulle lykkes klubben at lande en forlængelse med de to, er der brug for erstatninger på længere sigt.

Også 26-årige Trent Alexander-Arnold har kontraktudløb efter sommeren, og han meldes i særdeleshed tæt på et skifte til mægtige Real Madrid.

Ifølge den tidligere Everton-direktør Keith Wyness har The Reds brug for hele fem signings, såfremt de tre spillere skulle vise sig at forlade klubben til sommer. 

Det fortalte han i den seneste udgave af Football Insiders podcast Inside Track.

The Reds fik kun tilgang af italienske Federico Chiesa som den eneste tilgang sidste sommer, og i det hele taget har klubben været meget stille i de foregående to transfervinduer.

Det har vist sig at have stor succes, idet Liverpool i øjeblikket frister en tilværelse som nummer 1 i Premier League med otte point ned til Arsenal, som dog har en kamp til gode.

Onsdag snublede klubben dog i 2-2-kampen mod Aston Villa, hvor man smed dyrebare point i kampen om det første engelske mesterskab siden 2020.

Seneste nyt

Annonce
Annonce