Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Helt grotesk: Så meget kunne Ronaldo tjene ved skifte

Af Emil Plovgaard
18.11.2022 Kl. 20:49
Cristiano Ronaldo fortæller om et særdeles lukrativt tilbud i somemr.

En årlig løn på 175 millioner euro svarende til 1,3 milliarder danske kroner ville formentlig lokke de fleste mennesker til et jobskifte.

Sådan gik det dog ikke i Cristiano Ronaldos tilfælde. Han fortæller, at han i sommer afviste et tilbud fra Saudi-Arabien, der ville kunne indkassere ham det førnævnte beløb.

– Det er sandt, fortæller Ronaldo, da Piers Morgan spørger ham ind til rygterne.

Tilbuddet lød på to år i en unavngiven saudisk klub, der ville gøre den i forvejen velpolstrede pung endnu mere polstret.

Men hvorfor blev han så hos Manchester United, hvor hverken han eller klubben kan være tilfreds med hans indsats i indeværende sæson?

– Jeg var glad her. Ærligt talt. Jeg var motiveret til at levere en god sæson her. Men de (pressen, red.) sagde igen og igen, at ingen ville have Cristiano. Hvorfor vil man ikke have en spiller, der sidste sæson scorede 32 mål, siger Ronaldo ifølge Sport Bild, som også tæller sine mål for landsholdet med i den beregning.

Ronaldos fremtid hos Manchester United er decideret usikker, efter at han åbent har kritiseret klubben i store vendinger.

Derudover har portugiseren også gjort det svært for sig selv, da han har udvandret fra stadion før tid ad to omgange.

 
Annonce