Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Helt absurd: Vildt scenarie var få minutter fra at udspille sig

Af Emil Plovgaard
30.11.2022 Kl. 20:59
Fair play-konkurrencen ville onsdag have afgjort, hvem der skulle videre fra gruppe C. Men så vidt gik det ikke.

Polen og Mexico sluttede begge gruppespillet med i alt fire point.

På et tidspunkt, havde havde begge desuden mandskaber en målscore på 2-2. Samtidig sluttede deres indbyrdes kamp 0-0.

Det betød, at vi skulle have været ud i et vildt og absurd scenarie for at kunne finde ud af, hvem der skulle gå videre.

Da Polen og Mexico på det tidspunkt havde lige mange point, ens målforskel, samme antal scorede mål, og det indbyrdes opgør var endt 0-0, skulle der kigges dybt i håndbogen.

Scenariet blev dog aldrig taget i brug, da Saudi-Arabien reducerede til 1-2 i dommerens tillægstid. Dermed slutter Mexico altså turneringen med -1 i målforskel.

I tilfælde af pointlighed, vil det herefter – efter de førnævnte kriterier – være det mest fair spillende mandskab, der går videre. Med andre ord – hvem der har fået færrest gule kort.

Og i dette tilfælde har Polen altså fået fem gule kort, mens Mexico har fået syv i løbet af turneringen. Derfor gik Polen videre.

Polen tabte deres kamp med 0-2 til Argentina. Men det er netop Polen og Argentina, der kan juble over videre avancement.

Når der er tale om pointlighed, træder en række regler i kraft. Så begynder man nemlig at måle en række kriterier.

De findes herunder – og i prioriteret rækkefølge:

1: Point

2: Målforskel

3: Mål scoret

4: Indbyrdes opgør

5: Fair play-konkurrence

6: Lodtrækning

Scenariet kan – som du kan se herover – altså have været endnu mere absurd, skulle Polen og Mexico have fået lige mange advarsler i løbet af gruppespillet.

Så skulle FIFA nemlig trække lod om, hvem der ville gå videre fra gruppespillet.

Annonce