Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Heldigt for Liverpool: Derfor blev Wolverhampton-mål annulleret

08.01.2023 Kl. 18:13
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Toti troede, at han havde gjort det til 3-2 på Anfield, som havde sendt Wolverhampton videre i FA Cuppen.

Men linjevogteren løftede flaget for offside, og målet blev annulleret.

Efterfølgende har Wolverhampton-fans og ikke mindst manager, Julen Lopetegui, været rasende over dommen, da flere billeder efterfølgende har vist, at der ikke er offside ved situationen.

Målet blev gennemgået hos VAR, men hvordan kan det så lade sig gøre, at målet alligevel blev annulleret? Det har dommer- og VAR-ekspert, Dale Johnson fra ESPN, forklaret. 

Det var Matheus Nunes, som netop havde taget et hjørnespark, der blev dømt offside, da linjevogteren mente, at han kom fra en offside-position, da han modtag bolden igen efter at have taget hjørnesparket. 

Ifølge Dale Johnson var der ingen kameraer, som kunne vise en potentiel offside-position for Matheus Nunes, fordi Wolves-spilleren var så langt ude i billedet.

Derfor kunne man i VAR-rummet ikke få de korrekte billeder til at dømme en offside-kendelse, og af den grund kunne man ikke omstøde dommen. 

Dale Johnson slår fast, at ovenstående ikke ville kunne lade sig gøre med den semiautomatiske offside-teknologi, som man bl.a. anvendte under VM. Det står også til at blive indført i næste Premier League-sæson.

 

Annonce