Heksekeddel eller bibliotek: Disse stadions har den bedste og værste atmosfære i Premier League
20. West Ham – London Stadium
The Hammers' hjem er det stadion med værst atsmosfære i Premier League, men da London Stadium er forholdsvist nyt, har klubben måske en undskyldning.
19. Arsenal – The Emirates
Unai Emery og mandskab har åbenbart ikke formået at tænde op under The Emirates for alvor denne sæson, for stadion er ifølge undersøgelsen det næstdårligste på atmosfære-fronten.
18. Cardiff City – Cardiff City Stadium
Den walisiske hovedstadsklub er tredjesidst på listen over atmosfærerige stadions, men spillemæssigt har fansene selvfølgelig ikke haft alverden at fryde sig over.
17. Manchester United – Old Trafford
Det er The Theatre of Dreams, men det er ikke ensbetydende med en stemning af en anden verden, desværre for Manchester United-fansene.
Klubben forsøger at indføre diverse tiltag på stadion for at skabe bedre atmosfære og akustik, men der er åbenbart stadig et stykke vej.
16. Manchester City – Etihad Stadium
Det er ikke prangende, men Manchester City kan glæde sig over at overgå lokalrivalerne fra United.
15. Bournemouth – Dean Court
Bournemouths lille stadion lægger op til en intim fodboldoplevelse, men det lyder åbenbart bedre på papiret end i virkeligheden.
14. Burnley – Turf Moor
Hele 43,226 mennesker har besværliget sig med at bedømme Turf Moor, der svinger sig op på en 14. plads over Premier Leagues bedste stemningsfyldte stadions.
13. Watford – Vicarage Road
The Hornets formår at baske en vis stemning op, for klubben render med 13. pladsen på listen over stadioner med god stemning i den bedste engelske fodboldrække.
12. Everton – Goodison Park
Noget overraskende kommer Everton ikke ind i top ti. På fodboldbanen og på lægterne må The Toffees se sig slået af storebror fra Liverpool.
11. Leicester – King Power Stadion
Foxes-fansene formår også at skabe en god stemning i de sæsoner, hvor Leicester ikke løber med mesterskabet.
Det er dog lige akkurat ikke nok til, at klubben sniger sig med i top ti.
10. Chelsea – Stamford Bridge
Chelsea kan bryste sig af at være i top ti – og over lokalrivalerne fra Arsenal.
Til gengæld vil den opmærksomme læser nok have bemærket, at Tottenham endnu ikke er blevet nævnt på listen…
9. Fulham – Craven Cottage
Oprykkerne har ikke haft meget at juble af denne sæson, men det har åbenbart ikke holdt Cottagers-tilhængerne fra at skabe et spektakel.
8. Huddersfield – The John Smith's Stadium
Huddersfield rykker nok ned, men de går ud med et brag, for tilskuerne støtter danskerklubben fuldt og fast.
7. Wolverhampton – Molineux
Ulvene spiller god fodbold, men klubbens fans har også masser bid på tilskuerpladserne.
6. Southampton – St Mary's Stadium
Sydengland, sol, palmer, mums. Man forstår godt, hvor Saints-tilhængerne er glade, men det smitter også på stadion.
5. Brighton – The Amex Stadium
Endnu en sydengelsk klub med fed stemning, der gør det umuligt at høre mågerne, når The Seagulls spiller.
4. Crystal Palace – Selhurst Park
Selhurst Park er kendt for at kunne skabe atmosfære, og det har deltagerne i undersøgelsen også anerkendt med en fjerdeplads.
3. Liverpool – Anfield
Reds-tilhængere er stolte af atmosfæren på Anfield, og det viser denne undersøgelse også, at de roligt kan være.
Men Anfield løber ikke med førstepladsen på stemningsoversigten – spørgsmålet er, om Liverpool har mere held med det på fodboldbanen.
2. Tottenham – Wembley Stadium
Spurs er ikke rykket ind på deres eget stadion endnu, men det rager åbenbart Tottenham-tilhængerne, der ifølge undersøgelsen har genereret den næstbedste stemning i Premier League på Wembley.
1. Newcastle United – St James' Park
The Magpies' stadion er kendt som et af de mest larmende stadions i Premier League, og ifølge undersøgelsen kan nordenglænderne prale med, at de tager førstepladsen, når det handler om at skabe en fed lydoplevelse på stadion.