Heitinga glad for Hammers-interesse
Evertons forsvarsspiller John Heitinga, har fortalt de hollandske medier, at han er smigret over at være rygtet til West Ham.
Heitinga har særdeles svært ved at spille sig på holdet i Everton. Hollænderens kontrakt udløber til sommer, hvorfor det ligger i kortene, at han allerede skifter klub i januars transfervindue.
Nu fortæller flere medier i centerforsvarens hjemland, at West Ham jagter ham intensivt, eftersom de mangler defensiv kvalitet, når både Tomkins, Reid og Collins er ude med skader.
Heitinga fortæller, at han er glad for interessen og at et skifte til Upton Park er særdeles interessant.
– Jeg er smigret over West Hams interesse, siger spilleren til Voetbal International og fortsætter:
– Eftersom transfervinduet åbner i denne uge, så er det klart, at jeg skal træffe en vigtig beslutning.
John Heitinga vil gerne med til VM til sommer, derfor er det vigtigt, at han får spilletid over det næste halve år.