Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hegazy slog Ings i maven: Klopp kræver rødt kort

Af Morten Bruun Jørgensen
21.04.2018 Kl. 17:08
Jürgen Klopp ville have haft et rødt kort til West Bromwichs Ahmed Hegazy, da forsvarsspilleren slog Danny Ings i maven.

Der udspillede sig et mindre drama, da West Bromwich og Liverpool tørnede sammen i dagens tidlige Premier League-kamp. Her formåede hjemmeholdet at vende et truende nederlag til et uafgjort resultat i løbet af opgørets sidste kvarter.

Det var dog ikke det eneste dramatiske, der skete i kampen.

10 minutter inde i anden halvleg var Danny Ings og Ahmed Hegazy i en duel om bolden. Sidstnævnte begik frispark, og i samme ombæring valgte han at slå Liverpool-angriberen i maven med en knytnæve i maven.

Det fik Danny Ings til at ømme sig og brokke sig til kampens dommer, som tilsyneladende ikke så knytnæveslaget fra den egyptiske landsholdsspiller.

Også Jürgen Klopp var oprevet over episoden, og Liverpool-manageren var efterfølgende klar i mælet.

– Det er et rødt kort. Men du ser det, jeg ser det – det er ikke vigtigt. Det er kun vigtigt, hvad de tre eller fire herrer med fløjten ser. Vi kan ikke ændre på det, sagde Klopp ifølge Goal efter kampen.

Se episoden i videoen i toppen af artiklen. Efter et minut og 55 sekunder finder sammenstødet sted.

Annonce