Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Heftig pris: Så dyr er Xavi Simons

Af Morten Jørgensen
06.08.2025 Kl. 20:45

Xavi Simons er godt på vej til at forlade RB Leipzig for at tage til Premier League for at spille for Chelsea fremover. 

Hollænderen er på det seneste blevet sat i forbindelse med den engelske storklub, og nu nærmer et skifte sig med hastige skridt. 

Midtbanespilleren bliver anset for at være en af de få brikker, som Enzo Maresca mangler i sin offensiv forud for den kommende sæson. 

Chelsea skal dog også betale et rigtig stort beløb for den 22-årige landsholdsspiller fra Holland. 

Ifølge The Guardian har RB Leipzig besluttet, at han skal koste 522 millioner kroner denne sommer. 

Så sent som i januar købte RB Leipzig ham for omtrent 373 millioner kroner hos PSG efter at have lejet ham to gange. 

Samtidig arbejder RB Leipzig på at erstatte Xavi Simons med Liverpool-spilleren Harvey Elliott, som ventes at koste et godt stykke over 300 millioner kroner. 

Til gengæld er Chelsea ved at sælge ud af sin trup, så der er masser af økonomi til at fortsætte med at hente nye spillere denne sommer. 

Indtil videre har The Blues købt blandt andre Jorrel Hato, João Pedro og Liam Delap. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce