Hazards far: Eden faker ikke skader
Det så ikke videre alvorligt ud, da Hazard landede på hoften i 2.halveg, men han måtte alligevel trække sig. Det fik lynhurtigt flere medier til at spekulere i om det var en protest mod Mourinho. Det skrev vi om igår.
José Mourinho sagde efter kampen, at Hazard efter lidt overvejelser ville på banen igen, men hurtigt fandt ud af, at han ikke kunne støtte ordentligt og løbe. Den udlægning bakker Eden Hazards far op om.
– Disse historier, der siger, at han udgik, selvom han kunne have spillet videre, er kun blevet til pga. den nuværende krise. Tror de virkelig, at Eden ville fake en skade i sådan en vigtig kamp? Nej. Han slog virkelig hoften.
– Eden er stadig cool på trods af modgangen. Alle fodboldspillere oplever disse nedgangsperioder, og Eden fortsætter sit hårde arbejde uagtet af situationen. Hans forhold til Mourinho er også stadig det samme som altid – der er ingen problemer, har Thierry Hazard fortalt til Goal.com.
Eden Hazard scorede 14 ligamål i mesterskabssæsonen, mens han endnu ikke har fundet netmaskerne i denne sæson.