Hazard vil prøve noget nyt: Brug mig som 10'er
Eden Hazard har langt fra fundet sidste sæsons storspil frem i denne sæson. Nu fortæller han, at han selv tog fat i Mourinho for at blive prøvet af på en anden plads.
I sidste måneds kamp mod Stoke i Capital One Cuppen talte Hazard med Mourinho før kampen.
– Jeg sagde til ham: Måske er vi nødt til at prøve noget, at lave ændringer engang imellem. Måske skal jeg spille som 10’er, fordi vi er nødt til at forsøge, fortæller Eden Hazard ifølge Daily Mail.
Og så spillede han 10’er-positionen mod Stoke. Det samme gjorde han i weekendens sejr på 1-0 mod Norwich. Og Hazard, som ofte spillede 10’er som knægt, var tilfreds med sig selv i begge kamp. Han er dog stadig åben for også at spille på kanten.
– Jeg ved ikke, om jeg skal alle kampe som 10’er. Jeg vil bare spille. Jeg skal nok spille som venstre kant også. Jeg vil bare gerne være på banen. Det betyder ikke noget, om jeg spiller centralt eller på kanten, siger han.