Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hazard vil først tænke over fremtiden efter sæsonen

Af Morten Bruun Jørgensen
14.11.2018 Kl. 14:41
Eden Hazard vil først tænke over fremtiden, når denne sæson er afsluttet. I øjeblikket er han fulde fokus på Chelsea.

Rygterne om Eden Hazard ophører formentlig ikke før, at belgieren enten skifter til Real Madrid eller forlænger sin kontrakt med Chelsea.

Belgieren har i øjeblikket kontraktudløb i sommeren 2020, og derfor frygter Chelsea formentlig, at klubben kan ende i samme situation med kantspilleren som med Thibaut Courtois, der blev solgt til Real Madrid for en forholdsvis lav pris, da han kun havde ét år tilbage af sin kontrakt.

Chelsea må dog væbne sig med tålmodighed, for Eden Hazard har ikke travlt.

– Jeg tænker kun på Chelsea nu. Turneringen varer i syv eller otte måneder endnu, og efter det må vi se, hvad der sker, fortæller han i et interview med Sporza.

Igen er Eden Hazard ikke sen til at rose Chelseas italienske manager, Maurizio Sarri.

– Træneren har den samme fodboldfilosofi som mig. Han tænker altid på bolden. Det er også en del af hans tankegang, hvordan vi spillere tænker på fodbold, siger belgieren.

Måske kan Chelseas spillestil vise sig at være det, der får Eden Hazard til at beslutte sig for at forlænge sin kontrakt efter denne sæson.

Annonce