Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hazard: Jeg støtter Sterling

Af Rasmus Bendrup
11.12.2018 Kl. 12:19
Eden Hazard støtter Raheem Sterling i forbindelse med racismeanklagerne mod Chelseas fans.

Raheem Sterling blev genstand for en kedelig opførsel, da Chelseas fans angiveligt overfusede ham med racistiske bemærkninger, da englænderen var ude på sidelinjen.

Sterling har ligeledes taget kampen op mod de engelske medier, som han mener, tegner et forkert billede af, hvordan nogle spillere med mørkere etnicitet opfører sig.

Nu får offensivspilleren så støtte fra netop Chelsea, hvor Eden Hazard erklærer, at han bakker Sterling op.

– Jeg støtter spilleren, for for at være ærlig, så er Raheem en fantastisk spiller. Det er dog stadig ved at blive undersøgt, og derfor ved vi endnu ikke, hvad der skete. De (dem med racistiske ytringer, red.) kalder sig selv for fans, men det er de ikke i mine øjne. Rigtige Chelsea-fans synger om Chelsea, og de nyder bare spillet, siger Hazard.

Chelsea har allerede tildelt fire fans karantæne for racistiske ytringer imod Sterling. 

Annonce