Hazard: Dette er forskellen på Mourinho og Conte
Eden Hazard var en vigtig brik på det Chelsea-hold, der i 2014/2015-sæsonen snuppede mesterskabet med Mourinho ved roret. Sæsonen efter blev dog et mareridt, og Mourinho blev selv samme efterår fyret i klubben.
Nu er der en anden ved styrepinden på Stamford Bridge, og det er den anerkendte italiener Antonio Conte, der blandt andet har vundet flere mesterskaber med Juventus, og han gør mange ting end Mourinho, hvis man skal tro Eden Hazard.
– Vi arbejder mere taktisk og træner mere med Conte. Vi arbejder med de taktiske positioner på banen, og vi ved nøjagtigt, hvad vi skal gøre i alle situationer på banen, samt hvor jeg skal løbe hen i forhold til forsvarsspillerne.
– Mourinho ville hellere sætte alting ind i et system, og vi arbejdede ikke lige så meget med de taktiske positioner. Vi vidste selvfølgelig, hvad vi skulle gøre, men automatismerne sad der måske ikke lige så godt.
Chelsea fører ligaen efter 23 runder, hvor de har ni point ned til nærmeste forfølger.