Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Havde fem år i Arsenal: Nu stopper tidligere verdensmester karrieren

Af Christian Frese
25.06.2024 Kl. 11:24
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Shkodran Mustafi stopper karrieren og bliver assistenttræner på det tyske U17-landshold.

Det fortæller den 32-årige på Transfermarkts hjemmeside.

– Jeg har i et stykke tid tænkt på at få erfaring som træner. På den ene side er det en skam, at det kommer så tidligt, fordi jeg ville gerne have spillet mere fodbold. På den anden side ser jeg virkelig frem til fremtiden og at tage de første skridt som træner i det tyske forbund, siger Mustafi.

Stopperen havde været uden klub, siden hans aftale med Levante løb ud sidste sommer.

Tyskeren har dog en stor karriere bag sig. Han slog som ung igennem i Serie A for Sampdoria, hvilket i 2014 sikrede ham et skifte til Valencia. Her nåede han at imponere i to sæsoner, før Arsenal købte ham for omkring 300 millioner danske kroner.

Mustafi blev dog aldrig den helt store succes i London. Efter 102 Premier League-kampe forlod han klubben på en fri transfer til fordel for Schalke 04 i starten af 2021. Her spillede han i seks måneder, hvorefter han rejste videre til Levante.

I alt blev det også til 20 landskampe, herunder tre ved VM i 2014, som Tyskland vandt.

Seneste nyt

Annonce
Annonce