Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Harvey Elliott forlader Liverpool: På vej til London

Af Morten Jørgensen
13.07.2025 Kl. 21:15

Liverpools engelske U21-landsholdsspiller Harvey Elliott er på vej til at forlade klubben i dette transfervindue. 

Vejen til spilletid i den engelske storklub er kun blevet længere efter købet af tyske Florian Wirtz, og derfor har han set sig om efter muligheden for en ny klub. 

Karrieren ser dog ud til at fortsætte i Premier League, for ifølge The Guardian er der en stor interesse for at hente ham hos London-klubben West Ham. 

The Hammers har sagt farvel til Mohammed Kudus, som er skiftet til Tottenham og skal spille under Thomas Frank. 

Derfor er der plads til en ny spiller i offensiven, og der er samtidig også en del millioner at gøre med. 

Her er 22-årige Harvey Elliott set som den rette spiller efter, at han senest imponerede stort ved sommerens U21-slutrunde med fem mål i seks kampe. 

Der er endnu ikke afgivet et bud fra West Hams side, men det er lige op over. Det er samtidig også uvist, hvor meget Liverpool helt konkret vil kræve for at slippe midtbanespilleren. 

West Ham er samtidig meget tæt på at hente den meget talentfulde venstre back El Hadji Malick Diouf. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce