Hart: Vi skal alle stå sammen
Kampen om mesterskabet er tættere end nogensinde i årets udgave af Premier League, men det er stadig Manchester City, der som eneste hold selv kan afgøre deres skæbne.
Således kan de med sejre i deres resterende kampe vide sig sikre på, at dette vil række til det engelske mesterskab, men konkurrenterne Chelsea og Liverpool ånder stadig vicemestrene i nakken.
City-profilen, Joe Hart, er også overbevist om, at det kræver stort sammenhold hvis man skal løfte trofæet til maj, og råder hele klubben til at stå sammen i denne vitale fase af sæsonen.
– Fansene, spillerne og staben – alle skal stå sammen og kæmpe hårdt, hvis vi skal over målstregen med trofæet i hånden, forklarede landsholdsetteren til Sky Sports.
– Jeg er overbevist om, at vi har truppen til at vinde ligaen. Vi må ikke blive låst af de svære udekampe, som vi stadig mangler at spille.
– Vi har stadig chancen for at udrette noget virkelig specielt, og gøre noget klubben ikke har gjort i 44 år – nemlig at vinde to trofæer i en sæson.
Kampen om at sikre sig mesterskabet intensiveres for alvor tirsdag, når Manchester City møder ærkerivalerne fra Manchester United på Old Trafford.