
Harry Maguire tæt på United-exit
Den engelske midterforsvarer Harry Maguire kan være på vej til at forlade Manchester United efter denne sæson.
Til sommer har den 33-årige stopper således kontraktudløb hos De Røde Djævle, men klubben har godt nok en klausul i kontrakten, så aftalen kan forlænges til sommeren 2027.
Skal man tro The Mirror kan der dog være et klubskifte under opsejling efter denne sæson, og her kan der være tale om et overraskende skifte.
Harry Maguire i chokskifte?
For meldingen går således på, at han kan havne i Saudi Arabien, hvor der er interesse for ham fra både Al-Nassr og Al-Ettifaq.
Harry Maguire vil kunne forhandle frit med udenlandske klubber fra den 1. januar, når han har et halvt år tilbage af sin kontrakt.
Hvis han ender med at skifte til Saudi Arabien, vil det gavne ham gevaldigt rent økonomisk.
Klubberne i Saudi Arabien er således ikke blege for at betale rigtig mange lønkroner til de spillere, som bliver hentet i europæisk fodbold.

I Manchester United har englænderen dog også fået en rigtig god løn i de seneste seks sæsoner, hvor han har spillet et hav af kampe for den engelske storklub.
Her er fem bud på trænere, der kan afløse Rúben Amorim, hvis han bliver fyret i Manchester United


















