Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Harry Maguire på vej væk fra United

Af Morten Jørgensen
05.09.2025 Kl. 09:14

Harry Maguire kan være på vej til at forlade Manchester United, hvor han har været særdeles udskældt gennem flere år. 

Nærmest lige siden sit skifte til klubben fra Leicester har fans og eksperter været på nakken af englænderen. 

Skiftende trænere er dog fortsat med at bruge ham, og midtstopperen har da også bidraget med vigtige scoringer og forsvarsaktioner. 

Men måske kan tiden i den engelske storklub snart være slut for Harry Maguire, som har kontraktudløb efter denne sæson. 

Samtidig forlyder det, at han er på blokken hos to klubber i Saudi Arabien. Det er dog ikke et skifte, han vil lave før udgangen af denne sæson, skriver The Sun

Selvom transfervinduet i Saudi Arabien først lukker den 23. september, har Harry Maguire altså ikke nogen planer om at forlade Manchester United inden kontraktudløb. 

Hvis han ikke har fået forlænget sin aftale med klubben næste sommer, vil han dog overveje at skifte til Saudi Arabien, hvis muligheden stadig er der til den tid. 

Meldingen går således også på, at det er den besked, han har fortalt de interesserede klubber. 

Henover sommeren afviste Manchester United angiveligt også bud fra både engelske og italienske klubber for den 32-årige forsvarsspiller. 

Allerede til januar kan han frit forhandle med klubber uden for Englands grænser. 

Sådan stiller Danmark op mod Skotland i aften i Parken, hvor der er kampstart klokken 20.45.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce