Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Harry Kane vender tilbage til Tottenham

Af Emil Plovgaard
27.03.2024 Kl. 16:26

Harry Kane kommer til sommer hjem til Tottenham.

Den engelske angriber forlod sidste sommer Tottenham til fordel for Bayern München, men til sommer vender han – for en kort stund – tilbage til det nordlige London.

Det sker, når Tottenham møder Bayern München i en venskabskamp 10. august i Visit Malta Cup, skriver mediet talkSPORT.

Kane skiftede til Bayern München fra Tottenham for 714 millioner kroner i sommeren 2023, og han har været et stort hit i Bundesligaen.

LÆS OGSÅ:

Salahs erstatning: Liverpool har budt på italiensk stjerne

Medie: Tottenham byder på Chelsea-profil

José Mourinho afslører: Her vil jeg gerne tilbage

Kane har scoret 31 gange og lagt op til yderligere syv mål i 26 Bundesliga-kampe.

Den engelske landsholdsspiller er den mest scorende spiller nogensinde for Tottenham, og hans tilbagevenden vil naturligvis sætte følelserne i gang.

Det er ikke kun Harry Kane, som har en fortid hos Tottenham, som vil være iblandt spillerne fra Bayern München. Også Eric Dier vender tilbage til Tottenham for en stund.

Forsvarsspilleren forlod Tottenham i januar til fordel for den tyske storklub, efter at han havde spillet næsten 10 år i klubben.

I første omgang var der tale om en lejeaftale, men Dier imponerede ledelsen på Allianz Arena så meget, at handlen vil blive vekslet til en permanent aftale til sommer.

Bayern München er allerede røget ud af den tyske pokalturnering. Det skete til 3. Bundesliga-klubben FC Saarbrücken, og klubben ligger 10 point efter Bayer Leverkusen i den tyske Bundesliga.

Champions League er muligvis det mest oplagte sted at hente et trofæ for Thomas Tuchels mandskab i indeværende sæson. I kvartfinalen skal man møde Arsenal.

Annonce