Harry Kane smider bombe
Harry Kane har scoret mål på samlebånd i både Tottenham og Bayern München.
Den engelske landsholdsangriber er igen kommet flyvende fra start i den sydtyske storklub, hvor det er blevet til hele 18 mål i sæsonens første 10 kampe.
Derfor ser det ikke ud til, at den nu 32-årige Kane bevæger sig ind i en nedadgående kurve. Tværtimod.
I løbet af denne sommer har der igen floreret massive rygter om frontløberen, der er blevet kædet sammen med et skifte tilbage til Premier League og Spurs.
Her har Thomas Frank og kompagni en speciel klausul, som træder i kraft fra næste sommer af.
Men det er langt fra sikkert, at det kommer til at blive aktuelt for den lange angriber med den store målnæse.
Harry Kane har fundet sig godt til rette
I et nyt interview fortæller Bayern-stjernen således, at han ikke nødvendigvis har travlt med at forlade Allianz Arena, hvor han drømmer stort om Ballon d’Or-trofæet.
– Jeg har ikke haft de samtaler med Bayern endnu, men hvis de skulle opstå, ville jeg være villig til at tale og have en ærlig samtale, indleder Harry Kane ifølge Fabrizio Romano og fortsætter:
– Jeg er all-in på Bayern. Hvis der var en samtale om at forlænge, så får vi se, men jeg har stadig denne sæson og en sæson mere.
Englænderen har kontraktudløb i sommeren 2027 med de tyske mestre.
Fik du læst:
En dansk angriber gik målamok i weekenden med et hattrick på blot seks minutter. Læs mere.
Steven Gerrard er nu topkandidat til at lande et cheftrænerjob i en storklub.



















