Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Harry Kane i chokskifte? Nu reagerer direktør

Af Emil Plovgaard
06.05.2025 Kl. 21:15

Harry Kane har for alvor fundet sig til rette i Bayern München, og ifølge klubbens sportsdirektør, Christoph Freund, er der ingen tvivl om, at den engelske stjerne bliver i klubben.

Selvom Kane er blevet sat i forbindelse med et opsigtsvækkende comeback til Premier League – heriblandt både Manchester United og tidligere klub Tottenham – afviser Freund blankt, at et skifte er på tale.

– Det er ikke et tema. Harry nyder stor respekt i truppen, han trives i München og har tilpasset sig fantastisk. Selvom Eric Dier rejser til sommer, ændrer det ikke på noget, siger Christoph Freund til Abendzeitung.

Kane har i sin sæson nummer to i Tyskland nu vundet sit første mesterskab, efter at Bayer Leverkusen for nylig satte point til. 

Men det er især en klausul i hans kontrakt, der har vakt opsigt.

Den 31-årige angriber har angiveligt en frikøbsklausul på 474 millioner kroner, som træder i kraft fra sommeren 2026. 

I sommeren 2024 skulle en lignende klausul på 579 millioner kroner have været aktiv, men uden at nogen klub valgte at slå til.

Alligevel er meldingen fra Bayern klar: Harry Kane er i sin bedste fodboldalder og en vigtig brik i klubbens fremtid.

Du finder de seneste transferrygter her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce