Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Harry Kane har ikke opgivet topscorerprisen endnu

02.04.2018 Kl. 16:53
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

En stor sæson af Harry Kane ser ikke ud til at være nok til at blive topscorer i Premier League.

Tottenham-stjernen har lavet 24 mål i 29 kampe, men selvom han længe har ligget side om side med Mohamed Salah, er Liverpool-spilleren nu stukket af i kampen om topscorertitlen.

29 mål er det blevet til for Mohamed Salah, og med blot seks kampe tilbage af sæsonen, ligner det en nærmest umulig mission for Harry Kane at blive topscorer i ligaen for tredje gang i træk.

Harry Kane har endnu ikke givet op, men han erkender, at det bliver svært at indhente Mohamed Salah.  

– Salah har fået et forspring, og vi må se, hvad der sker. Jeg kan ikke kontrollere, hvad han gør, så jeg skal bare sørge for, at jeg forbereder mig godt til kampene og er klar, fortæller Harry Kane til London Evening Standard.

– Salah har gjort det fantastisk. Han er en dygtig, dygtig spiller, og det er en god konkurrence. Jeg havde det samme sidste år. Jeg skal fokusere på mit eget spil og på mit eget hold, og så må vi se, hvad der sker i slutningen af sæsonen.

I de to foregående sæsoner har Harry Kane scoret henholdsvis 25 og 29 ligamål.

Annonce