Harry Arter efter tab af dødfødt datter: Hver gang jeg spiller er det for hende
Det er normalt Harry Arter, der er indpiskeren på et livligt spillende Bournemouth-mandskab. Det er normalt ham, der sørger for en opfriskende pep-talk kort før kampen.
Det var også hans tjans, da Manchester United kom på besøg på Vitality Stadium. Blot to dage før denne kamp – én af klubbens vigtigste nogensinde – havde hans forlovede, Rachel, født deres dødfødte datter.
– Jeg formåede at gennemføre talen og jeg klarede det faktisk uden at bryde sammen. Jeg brugte, hvad jeg normalt siger til gutterne: 'Lyt lige, jeg har oplevet hvor kort et liv kan være, hvad der skete til min lille baby kan ske til nogen på dette hold, så sørg for, at i giver alt i dag, for disse fodboldminder holder ikke for evigt. Hvad jeg har lært fra den oplevelse er, at livet kan slutte på alle tidspunkter', fortalte Harry Arter i et flot interview med the Guardians Stuart James.
Arters ord var tydeligvis inspirerende, da Bournemouth i en meget flot præstation slog Manchester United med 2-1, og den irske landsholdsspiller fik titlen som man of the match. Kort før slutfløjtet blev Arter skadet, og da han skulle gå på banen igen var det med tårer i øjnene.
Når han kigger tilbage undrer han sig også over, hvordan han overhovedet formåede at spille en fodboldkamp den dag. Arter fortæller til the Guardian, at han lige var kommet ud af bilen for at hente hans forlovede Rachels taske til at overnatte på hospitalet, og vendte tilbage til hospitalet og fandt en grædende Rachel.
– Det var den værste aften i mit liv. Den dag i dag ved jeg ikke hvordan Rachel, fysisk og følelsesmæssigt, klarede det. Hun blev der hele aftenen og vidste, at hun stadigvæk skulle føde normalt til en baby, der ikke klarede det. Og at hun gjort det.. jeg får aldrig så emget respekt for nogen. At skulle gøre det, og på den måde hun klarede det, er utroligt, og gjorde, at jeg har ubetinget kærlighed til hende resten af livet, lød det fra Arter.
Selvom de ved, at Renee, som barnet skulle have heddet, ikke vil være langt fra deres tanker og altid i deres hjerter, så ved de, at livet skal videre. For Arter betyder det, at han skal spille spillet, som han elsker – og fortsætte en rejse, der har taget ham fra Conference South til Premier League.
– Enhver kamp jeg nu spiller – og det her er sandheden – er for hende. Jeg tænker på, at jeg skal gøre hende stolt, og spille så godt som er fysisk muligt, så hvis hun kigger på, så vil hun være glad.
