Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hård dom: Erik ten Hag får stor kritik efter Højlund-fravalg

Af Jeppe Augustsen
03.12.2023 Kl. 00:11
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United gik tomhændet fra St. James’ Park, da Newcastle vandt opgøret 1-0 efter et mål af Anthony Gordon.

Erik ten Hag havde foretaget flere ændringer i startelleveren i forhold til Champions League-opgøret mod Galatasaray. Rasmus Højlund måtte blandt andet se med fra kampens startfløjt fra bænken.

Den danske angriber blev dog skiftet ind i anden halvleg, men han formåede ikke at komme på måltavlen og score sit første Premier League-mål.

I stedet var Anthony Martial med fra start, og han imponerede ikke. I vores karakterbog dumpede den franske angriber.

I den engelske presse får Erik ten Hag kritik af sin startellever. Samuel Luckhurst fra Manchester Evening News rangerer kampen som en af den dårligste i hollænderens tid i klubben.

– Det her var en af Erik ten Hags dårligste kampe som Manchester United-manager. Hans uforudsigelige startellever – med en venstreback i midterforsvaret, en højreback på venstreback og både Marcus Rashford og Anthony Martial tilbage på holdet – gav bagslag, lyder dommen fra Samuel Luckhurst.

– Martial og Rashford var de første til at blive flået ud efter en time. Det var en time for sent. Startelleveren var tvivlsom og så ud til at være baseret på deres mål mod Everton for seks dage siden.

– Martial er ikke en 9’er, der skal starte inde en lørdag aften på St. James’ Park i minusgrader, lyder det fra Samuel Luckhurst.

Se statistikken, der viser, at Manchester United ikke er gode på udebane mod top seks-mandskaberne.

Annonce